Forskere finder store konsekvenser fra selv små pesticiddoser

Marksprøjten udgør sandsynligvis en risiko for nogle af de voksne vandløbsinsekter, der lever i vigtige vandområder nær landbrug.

Det viser et studie fra Aarhus Universitet, hvor forskere har undersøgt, hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter, som også lever på land. Forskerne fandt, at nogle arter dør ved doser langt mindre, end hvad der anses som skadeligt for honningbien, og at eksponeringen samtidig kan påvirke insekternes parringsadfærd.

"En væsentlig del af vandløbsinsekterne er – set i forhold til biodiversitet eller funktionel betydning i vandløbsøkosystemerne - potentielt i risiko for at blive alvorligt påvirket af insekticider i forbindelse med marksprøjtning og efterfølgende vinddrift", skriver forskerne i rapporten 'Insekticiders effekt på de terrestriske stadier af vandinsekter – en overset faktor af betydning for makroinvertebratsamfundene i danske vandløb?'

Altså kan arterne være i betydelig fare, hvis naboarealerne er sprøjtede marker. 

I undersøgelsen anvendte forskerne samme testmetode, som anvendes ved test af akut giftighed hos honningbien, og så, at de voksne vandløbsinsekter i flere tilfælde er mere følsomme end honningbien: Den mængde sprøjtemiddel, som slog halvdelen af testdyrene ihjel, var op til 4.700 gange mindre for den mest følsomme af de undersøgte arter målt på dosis per individ. 

Sammenligningen er relevant, fordi honningbien er den art, som oftest bruges ved test af pesticiders negative effekter i forbindelse med godkendelsen af stofferne.

Studiet er udført, fordi der ifølge forskerne mangler viden om, hvordan insekticider påvirker en række vandløbsinsekter som guldsmede, vandnymfer, døgnfluer, vårfluer og myg, når de i deres kønsmodne fase lever på land.

De påpeger, at risikovurderingen af pesticider er mangelfuld med hensyn til vandorganismer, der i løbet af deres livscyklus skifter miljø fra vand til land og risikerer eksponering af pesticider i begge miljøer.

Forskerne testede de to insekticider Karate, som indeholder pyrethroidet lambda-cyhalothrin, og Confidor, som indeholder neonikotinoidet imidacloprid, på seks arter af vandinsekter fra tre forskellige grupper. De kunne se, at alle arter var følsomme over for begge insektmidler, og at deres følsomhed var forskellig og ændrer sig i løbet af deres livscyklus. 

Derudover er der stor forskel på insekternes følsomhed over for midlerne; eksempelvis skal der 200 gange så meget imidacloprid til at slå den mindst følsomme art ihjel sammenlignet med den mest følsomme.

Forskerne eksponerede desuden vårfluen for ikke-dødelige doser og fandt en tydelig påvirkning af parringsadfærden, hvilket de vurderer kan have betydning for artens formering og bestandenes størrelse. 

Undersøgelserne viser ikke, om effekten er generel for andre insekter, da det i denne omgang kun var vårfluen, som blev undersøgt, men forskerne anser det som sandsynligt, at effekten er mere generel.

Trods resultaterne er der dog fortsat meget, man ikke ved, om insekticidernes påvirkning på vandløbsinsekter, og forskerne anbefaler derfor grundigere undersøgelser for at afdække behovet for at tage særligt hensyn til de vandløbsinsekter, som også lever på land, når man risikovurderer sprøjtemidler.

Mens Confidor er tilladt at bruge i Danmark, er Karate ved at blive udfaset.

Undersøgelsen var en del af et projekt finansieret af Miljøstyrelsen.